Pædagog til Læsø Børnehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at indtage en vigtig rolle i et lille samfund?

Læsø Børnehus søger en omsorgsfuld og fagligt dygtig pædagog til en fuldtidsstilling hurtigst muligt. 

Brænder du for arbejdet med børn i alderen 0-6 år? Er du omsorgsfuld, nærværende og begejstret for udeaktiviteter samt motorisk udfoldelse? Har du en passion for leg, kreativitet og opdagelsesrejser sammen med børnene? Så er Læsø Børnehus det perfekte sted for dig.

Hos os får du:

  • Et spændende job i et varmt og inkluderende miljø.
  • Mulighed for at arbejde med børns trivsel og deres indbyrdes relationer. 
  • Adgang til Læsøs unikke natur og fantastiske faciliteter både inde og ude. Vi er specielt glade for vores 4 ladcykler. 
  • En integreret institution med både vuggestue og børnehave, hvor vi ofte laver aktiviteter på tværs. 

I Læsø Børnehus er vi optaget af, hvordan vi bliver tydeligere på værdierne om trivsel, anerkendelse og inklusion i vores praksis. Vi kan li’ at sparre og støtte hinanden – og vi har fokus på at have et inkluderende fællesskab både for børn og ansatte. Vi er optaget af at stille skarpt på både egen og kollegaers praksis og få det bedste frem i os alle – børn som voksne.
Alle medarbejdere har været på uddannelse i neuropædagogik, som understøtter arbejdet med vores værdier. 

Vi søger en pædagog, der:

  • Er fagligt stærk og kommunikerer klart og tydeligt.
  • Kan skabe struktur og lede børnegruppen med ansvarlighed og omsorg.
  • Er positiv, kreativ og tager initiativ i det pædagogiske arbejde.
  • Arbejder anerkendende og er nærværende overfor børn, forældre og kollegaer.
  • Er fleksibel og kan indgå i arbejdet med både de yngste og ældste børn.
  • Er selvstændig og ser muligheder, samtidig med at du bidrager aktivt til det kollegiale samarbejde.

Praktisk information:

  • Vi er et team på 12 dedikerede medarbejdere.
  • Arbejdstid mellem kl. 06.30 og kl. 17.00, fredag til kl. 16.30.
  • Personalemøder hver 3. uge efter arbejdstid.
  • Stillingen er på 37 timer om ugen, startende hurtigst muligt. 
  • Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Vi søger det helt rigtige match, derfor vil vi holde stillingen åben, indtil vi finder den rette person, der passer ind i vores fællesskab. Vi opfordrer interesserede kandidater til at ansøge snarest, da vi løbende indkalder til samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet det perfekte match.

Hvis du føler, at denne beskrivelse passer på dig, og du er begejstret for muligheden for at gøre en forskel i børns liv på Læsø, så vent ikke med at sende din ansøgning til os. Vi glæder os til at høre fra dig og byde en ny kollega velkommen i vores børnehus.

For yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Karin Skov Jerup, på tlf. 98491478/23826351 eller via e-mail: kasj@laesoe.dk.

Læs mere om os via vores hjemmeside: https://boernehaven.laesoe.dk/.

Bliv en del af Læsø Børnehus – hvor vi sammen skaber de bedste rammer for øens børn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Læsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Læsø Børnehus, Doktorvejen, 1C, 9940 Læsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025985

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet