På Læsø findes noget helt unikt: huse tænget med tang. Eller rettere sagt, med ålegræs, som tidligere fandtes rigeligt langs kysterne. Kvinderne på Læsø samlede det sammen og kørte det hjem med hest og vogn til de huse, der skulle tænges.
Med tiden forsvandt ålegræsset, og husene kunne ikke længere vedligeholdes. De forsvandt et efter et. Men i sidste øjeblik lykkedes det at redde godt 20 af de huse, der er tilbage. Kom og bliv klogere på tangtage og tængning både dengang og i dag.
Sine Krogbæks liv på MuseumsgårdenDen sidste beboer på Museumsgården var Sine Krogbæk, som blev født på stedet i 1865 og levede der til sin død i 1949. De sidste 10 år af sit liv fungerede hun som kustode i sit eget hjem. Kom og hør fortællingen om hendes liv og hendes tid på gården.
Begge arrangementer finder sted på Museumsgården, Museumsvej 3, Byrum, 9940 Læsø. Der er almindelig entré på 75 kr., mens børn og unge under 18 år har gratis adgang.
Praktisk information
Dato: Lørdag den 17. maj 2025
Tid: 11:00 (Tangtage) og 11:30 (Sine Krogbæk)
Sted: Museumsgården, Museumsvej 3, Byrum, 9940 Læsø
Entré: 75 kr. for voksne, gratis for børn og unge under 18 år
Foto: Visit Læsø, Læsø Museum, Lili Jepsen
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her