Grib chancen på Danmarks dejligste ø
Vi søger en ny person i spidsen for vores butik, og kan tilbyde en spændende mulighed for at:
- Drive en selvstændig brugsforening, hvor du sammen med bestyrelsen og personalet skal udvikle butikken
- Få ansvaret for en butik, hvor vi lægger vægt på at være tæt på kunden samt skabe solide resultater
- Et lederjob med stor frihed til at udvikle og igangsætte lokale initiativer
Brugsen Vesterø Havn, Læsø
Læsø er den største ø i Kattegat og rummer en pragtfuld natur. Læsø har et velfungerende helårssamfund, og er det sted i Danmark, hvor der er målt højst antal soltimer om året. Der er et godt handelsliv på øen. Af dagligvarebutikker er der udover Brugsen, også en Min Købmand samt en SuperBrugsen. Butikken er en helårsbutik, men har mest travlt om sommeren, når feriegæster besøger øen.
Vores butik fremstår pæn og er løbende vedligeholdt. Den har en vellidt medarbejderstab blandt handlende og et godt samarbejde mellem de ansatte. Derudover har butikken en fornuftig økonomi, der muliggør investerende tiltag til at fremme udviklingen af forretningen.
Der er et godt, aktivt og bredt foreningsliv på øen, hvor der er mange forskellige muligheder indenfor bl.a. sport, jagt, handel, m.v. – og, der er rig mulighed for at involvere sig aktivt og være med til at få ting til at ske.
Vi har på Læsø et godt børnehus for de mindste, og en velfungerende skole med klassetrin fra 0.-9. klasse.
Bliv drivkraften i Brugsen på Læsø og lokalsamfundet omkring:
Som uddeler i en selvstændig brugsforening bliver du ansat af butikkens bestyrelse, som har et godt samarbejde indbyrdes og ligeledes mellem bestyrelse og Brugsens ledelse. Bestyrelsen ser det som deres opgave at sikre butikkens udvikling, og sætte retning og vision for butikken i tæt samarbejde med uddeleren.
Som uddeler har du det overordnede ledelsesansvar for butikkens drift, herunder medarbejdere, økonomi og salg. Dette indebærer bl.a.:
- Budgetter, salgstal og salgsplanlægning for virksomheden
- Administrative opgaver som ressourceplanlægning og løn
- Ansættelse og løbende udvikling af dine medarbejdere ved at sætte klare mål, give feedback mv.
- Sikre at butikken hver dag er dynamisk og fremstår salgsklar
- Deltagelse i erfa-møder
- Konstruktiv sparring med bestyrelsen
Du skal derudover have mod på, ud over at være synlig i butikken, også at være synlig i lokalsamfundet. Du må gerne engagere dig, og blive motiveret af at skabe gode relationer til øens borgere og det lokale klub- og foreningsliv.
Få frihed til at igangsætte lokale tiltag
Brugsen er afhængig af en stærk forankring i lokalmiljøet, og at vi tilbyder et stærkt købmandskab. Du får derfor i vid udstrækning frie rammer til at prøve nye initiativer af, lave aftaler om at forhandle lokalt producerede varer m.m. og dermed selvstændigt drive din butik med et godt koncept i ryggen.
Den person vi søger, skal kunne sætte flueben ved følgende:
- Du har ledelseserfaring fra detailbranchen
- Du arbejder med driftsmæssige og administrative opgaver
- Du har en god forståelse for tal og regnskaber, samt er IT-kyndig
- Du er struktureret og skaber god team-ånd
- Du formår at fremtidssikre, have overblik og skabe en salgsklar butik alle ugens dage
- Du er ekspert i kundeservice
- Du er indforstået med, at arbejdet er på Læsø, og at det ikke er muligt at pendle på daglig basis
Som person er du først og fremmest udadvendt og kan lide at tale med mennesker. Som leder har du gennemslagskraft og kan sikre resultater. Du går forrest, bringer nye initiativer i spil og er dygtig til at motivere dine medarbejdere gennem din interesse for det, du laver.
Vi tilbyder:
- Rammer som giver dig mulighed for butiks- og ledelsesmæssige udfoldelser
- En engageret, positiv og innovativ bestyrelse
- En attraktiv lønpakke, jævnfør aftalen mellem BA (Brugsens Arbejdsgiver Forening), og DLO (Danmarks leder organisation)
- Tiltrædelses pr. 1. marts 2025 eller efter aftale
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Formand for Vesterø Brugsforening Jim Linderod tlf. 4112 1023, Salgschef Tommy Vestergaard tlf. 2968 8882 eller HR-forretningspartner Mads Bo Pedersen tlf. 2834 5481
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 5. januar 2025.
Vi afholder samtale onsdag d. 15. januar 2025
I Brugsen går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
I Brugsen er vi tættere på kunderne
Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv i de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale initiativer, lokale varer, osv. Og så er vi en vigtig brik i byens liv – vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og hvor vi hjælper hinanden med alle opgaver.
Bliver du ansat i Brugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 900 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d2092534)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Læsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brugsen, Vesterø Havnegade, 9940 Læsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6159260