BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye kollega? Har du mod på og lyst til at være tæt på borgere og kolleger, så er det dig, vi søger. Har du høj faglighed og kan du lide at bruge den, så kom endelig.
Læsø Plejecenter består af plejehjemmet og Poppelhaven. Der bor fast 32 herlige beboere. Derudover har vi tre aflastnings-/rehabiliteringspladser, en akutstue samt vores egen sygeplejeklinik.
Personalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, servicemedarbejdere og elever. Der ud over bor vores træning- og rehabiliteringsteam, vores produktionskøkken og hjælpemiddelafdeling i huset.
Fagligt vil du blive udfordret i forhold til det somatiske men måske især demens- og psykiatriområdet. Vi har brug for din faglighed i forhold til borgerne men også som sparring til kollegerne i det daglige.
Har du mod på at blive en del af vores team, så kan vi tilbyde en fast stilling fra 1. september eller snarest derefter. Stillingen er på 30 - 37 timer. Du vil arbejde primært i dagvagt.
Vi forventer, at du
- brænder for de sygeplejefaglige men også grundlæggende opgaver
- har lyst til at arbejde med borgere med kroniske, fysiske og psykiske sygdomme, borgere i aktivt behandlingsforløb, terminale/ døende
- kan trives i en hverdag, hvor du skal arbejde selvstændigt, prioritere, overblik og kan delegere
- har situationsfornemmelse, er fleksibel, er robust, initiativrig, kreativ og udviklingsorienteret
- har interesse for at sikre gode patientforløb
- har stor lyst til at arbejde med elever og lærer gerne fra dig
- aktivt vil medvirke til et godt tværfagligt samarbejde og udøve sygepleje såvel i helheldsplejen som gennem andre
- Du har gode samarbejdsevner både fagligt og tværfagligt
- Gerne har to års erfaring eller mere da du ofte vil være den ansvarshavende i huset
Organisation
Vi er organiseret i Ældre- og Sundhedsforvaltningen, der dækker alle opgaver inden for forebyggelse, sundhed og pleje/omsorg på Læsø. Kort sagt – alle de tilbud, der findes inden for sundheds- og ældreområdet i kommunen.
Vi kan tilbyde
- Mulighed for at blive fagligt udfordret i dagligdagen
- Mulighed for at arbejde direkte i forhold til borgerne men også undervise og spare med plejepersonalet
- En arbejdsplads, hvor borgeren er i centrum hele døgnet og det tværfaglige samarbejde er i højsæde
- En vel tilrettelagt introduktion og fortløbende fællesskab med sygeplejersker og assistenter i hjemmeplejen
Om os
Vi er en lille ø-kommune med et højt serviceniveau. Vi har stor indflydelse på eget arbejdsområde og vi sætter en ære i at alle faggrupper gør sit bedste til glæde og gavn for øens borgere.
Ved at være en lille kommune, er vi tættere på kollegaer og borgere, hvilket giver mulighed for faglig sparring og dialog.
Læsø er kendt for sin rige natur, som ikke mindst indbefatter øens mange strande. Er du klar til at flytte, er Læsø indbegrebet af stilhed, tid, nærvær, respekt, hav og skov.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger kan fås hos: plejehjemsleder Kirsten Høgh på telefon 21730735
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Læsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Læsø Kommune, Doktorvejen 2, 9940 Læsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://laesoe.career.emply.com/ad/sygeplejerske-eller-ssa-til-laeso-plejecenter/gx6d0a/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877561