BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi udvider vores team og søger to engagerede medarbejdere til faste fuldtidsstillinger i vores bistro ombord på Læsøfærgerne. Har du erfaring med kundeservice eller madlavning, og trives du i et miljø, hvor dagene aldrig er ens? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om jobbet: Som bistroassistent vil du blive en del af et team, hvor samarbejde og godt kollegaskab er i fokus. Jobbet indebærer en bred vifte af opgaver, herunder:
- Tilberedning af kold og varm mad
- Ekspedition og opfyldning i butikken
- Afrydning af borde og opvask
- Lettere rengøring
Vagterne foregår ombord på begge vores færger, og der vil være både morgen-, aften- og weekendvagter. Det er derfor vigtigt, at du er fleksibel og kan tilpasse dig skiftende arbejdstider.
Vi søger dig, som:
- Har ansvarsfølelse og er god til at holde overblik, også når der er travlt
- Kan arbejde selvstændigt, men også trives i et team
- Har et smil på læben og kan yde en god service til vores passagerer
- Har erfaring fra køkken (erfaring er en fordel, men ikke et krav)
- Er fleksibel og klar til at tage fat, når der er behov
Krav: Du skal have, eller kunne erhverve, et sundhedsbevis ("blå bog") og kunne gennemføre den lovpligtige sikkerhedsuddannelse, som kræves for at arbejde på færgen.
Vi tilbyder:
- Fast fuldtidsansættelse fra 1. november 2024 eller snarest derefter.
- Mulighed for at være en del af et stærkt team
- Varierede arbejdsdage med ansvar og frihed
Arbejdssted:
Læsøfærgen, udgangspunkt fra Læsø.
Bemærk, at arbejdstiderne gør det vanskeligt at pendle på dagsbasis.
Ansøgning:
Send din ansøgning med en kort beskrivelse af din baggrund og erfaring, samt hvad du kan tilbyde Læsøfærgen.
Der er ansøgningsfrist d. 30. september 2024.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Michael M. Hansen på:
E-mail: bistrochef@laesoe.dk
Telefon: 20 49 37 22
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Læsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Læsøfærgen, Havnepladsen, 1, 9940 Læsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112253