Skoleleder til Læsø Kommune med start 1.3.2024

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Læsø Kommune søger leder til Læsø Skole og SFO pr. 1. marts 2024

Har du lyst til at udvikle dig og Læsø Kommunes eneste skole i en spændende stilling, hvor nærhed, et positivt og anerkendende samarbejde på alle niveauer samt udvikling er i fokus, og hvor ambitionen først og fremmest er at skabe et trygt og rummeligt læringsmiljø for alle skolebørn på Læsø?

Kan du se en spændende udfordring i at arbejde i landets mindste kommune med et befolkningstal på 1800, hvor du som skoleleder indgår i et ledelsesfællesskab med den pædagogiske leder og hvor du vil være i tæt samspil med lederen af Læsø Børnehus, den kommunale administration og det politiske niveau.

I Læsø Kommune bliver institutionslederne inddraget i væsentlige beslutningsprocesser vedrørende børneområdet i kommunen.
 

Her er 3 eksempler på, hvad sådanne beslutninger er og kan være: 

  1. Læsø Skoles profil er sundhed og natur, hvor vi blandt andet bruger gratis skolemad som et omdrejningspunkt. Sundheds- og Naturprofilen skal fortsat udvikles og styrkes.
  2. Politikkerne har netop prioriteret, at vi opretter en afdeling kaldet ”Skolen i Skolen”, da 10-15 % af vores børn har brug for et specialtilbud.
  3. Vi venter med spænding på, om vi fra skoleåret 24/25 skal samarbejde med Læsø Efterskole om vores udskolingselever.

I et tæt samarbejde med din ledelseskollega og jeres medarbejdere, vil du skulle stå for at sikre fortsat positiv udvikling på Læsø Skole i forhold til trivsel og læring blandt eleverne og det psykiske arbejdsmiljø i medarbejdergruppen. 
Du skal være garant for inklusion af alle elever på skolen, uanset eventuelle udfordringer og være i stand til at tænke i både utraditionelle, pragmatiske og individuelle løsninger, så alle elever kan rummes på øens eneste skole.

 Du skal kunne understøtte det engagement medarbejderne har, uden du går på kompromis med at holde kerneopgaven i fokus; også når det gælder de svære samtaler om eksempelvis sygefravær og kompetencer. Du skal se dig selv stå i spidsen for de værdier, skolen ønskes at hvile på.

Dine administrative kompetencer skal være i top, da vi som lille kommune ikke har en stribe konsulenter at trække på. Det betyder, at du skal føle dig hjemme i budgetarbejde, skemalægning, sagsfremstilling osv.

Der er på Læsø Skole 120 elever fordelt på 0.-9. klassetrin. Du vil få ledelsesansvaret for 20 fastansatte medarbejdere (lærere, pædagoger, TAP). Der er i medarbejdergruppen et stort engagement, høj grad af fleksibilitet, en uhøjtidelig omgangstone og stor evne til at indgå i en tillidsbaseret relation, i både ledelses- og kollegasamarbejdet.
Som nærmeste sparringspartnere vil du have den pædagogiske leder - som er din ledelseskollega, vicekommunaldirektøren, to andre ledere på Social- og Børneområdet i Læsø Kommune samt en engageret bestyrelse for SFO og skole. 
 

Du får ansvaret for:

  • den administrative drift af Læsø Skole, herunder budgetstyring, regnskabsføring og ressourceallokering
  • personaleledelse og udvikling af skolens medarbejdere
  • koordinering af skolens daglige aktiviteter og opgaver
  • at sikre korrekt implementering af gældende lovgivning og regler inden for skoleområdet
  • udvikling og vedligeholdelse af samarbejde med relevante interessenter, herunder forældre, lokale myndigheder og samarbejdspartnere

Vi ser gerne, at du:

  • evner at engagere og begejstre
  • er anerkendende og tydelig i din personaleledelse
  • kan agere loyalt i en politisk styret organisation
  • besidder både empati og personlig gennemslagskraft
  • er kommunikativ stærk både mundligt og skriftligt
  • har modet til at gå forrest – også i modgang
  • kan forvalte skolens budget ansvarligt og kompetent
  • arbejder struktureret og selvmotiveret
  • er visionær og samtidig formår at have fokus på kerneydelsen
  • er læreruddannet og har en relevant lederuddannelse
  • har ledelseserfaring fra en folkeskole

Vi tilbyder dig:

  • en udviklingsparat arbejdsplads med loyale og imødekommende medarbejdere
  • en rummelig skole, hvor der er ”højt til loftet”
  • et samarbejdsklima, der er præget af åbenhed og en positiv omgangstone på alle niveauer
  • en kommune, hvor der ikke er langt fra tanke til beslutning og handling
  • et hjælpsomt og nært ø-samfund
  • en fantastisk natur og et helt særligt trygt sted for børn at vokse op

Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst.
 
I din ansøgning bedes du aktivt forholde dig til, at jobbet foregår på Læsø, og at det ikke er muligt at pendle på dagsbasis.
 
Der gøres opmærksom på, at der ved ansættelse vil blive indhentet børneattest.

Samtaler forventes afholdt uge 34 og 2. samtalerunde i uge 36.
 
Der kan indhentes yderligere oplysninger vedrørende stillingen hos Vicekommunaldirektør, Lotte Keller Christensen, tlf.: 21660081, eller formand for Skolebestyrelsen, Susan Poulsen, tlf. 20335954.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Læsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skole afdelingen, Byrum Hovedgade 58, 9940 Læsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://laesoe.career.emply.com/ad/skoleleder-til-laeso-kommune-med-start-1-3-2024/faosag/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856460

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet