BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ansvarshavende sygeplejersker til den selvstyrende hjemmepleje på Læsø
Vi har to faste stillinger som sygeplejersker i vores selvstyrende team pr. 1.11.2023 eller snarest derefter – 30-37 timer pr. uge
Vi er i en spændende proces med fokus på værdierne tillid, respekt og engagement.
Medarbejdernes kompetencer, medindflydelse og tilgang til at løse opgaverne ud fra egen planlægning, styring og afvikling af opgaverne er bærende elementer i det selvstyrende team.
Om os
Alle faggrupper i teamet sætter en stor ære i at gøre det bedste for øens borgere.
Vores team består af sygeplejersker, SSA’er, SSH’er og husassistenter. Vi er kreative i sammensætning af jobindhold, og man har stor indflydelse på eget arbejdsområde.
Vi har et højt serviceniveau for borgerne og har stort fokus på at løse opgaverne med høj faglighed og personligt engagement – og så må vi tænke kreativt for at løse alle e opgaver, der opstår.
Ældre og Sundhed
Ældre- og Sundhedsforvaltningen dækker alle opgaver inden for forebyggelse, sundhed og pleje/omsorg på Læsø.
Sygeplejerskerne dækker primært opgaver i borgernes eget hjem og samarbejder desuden med personalet på øens plejecenter/demensafsnit.
Vi forventer, at du
- er en dygtig sygeplejerske med gode samarbejdsevner både fagligt og tværfagligt
- aktivt vil medvirke til et godt tværfagligt samarbejde og kan udøve sygepleje gennem andre
- har lyst til at arbejde med borgere med kroniske, fysiske og psykiske sygdomme, borgere i aktivt behandlingsforløb, samt terminale/ døende
- har interesse for forebyggende og rehabiliterende arbejde
- kan trives i et selvstændigt arbejdsmiljø
- har situationsfornemmelse, er fleksibel, robust, initiativrig og udviklingsorienteret
- er rutineret i sundhedsfaglig elektronisk dokumentation
- har kørekort
Ansættelse hos os er din chance for:
- At være en del af et team i stor udvikling med fokus på implementering af selvstyring
- At arbejde alsidigt og selvstændigt med faglige udfordringer inden for almen og specialiseret sygepleje til borgere i eget hjem - herunder helhedsindsats til den subakutte/akutte borger
- At få mulighed for at arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
- En arbejdsplads, hvor borgeren er i centrum hele døgnet og det tværfaglige samarbejde er i højsæde
- At få en arbejdstid, der også matcher dine behov
Om Læsø
Læsø er kendt for sin rige natur, som ikke mindst indbefatter øens mange strande.
Er du klar til at flytte helt eller delvist, er Læsø indbegrebet af stilhed, tid, nærvær, hav og skov – og du er velkommen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og forhandling i henhold til overenskomst. For sygeplejersker er der i forhåndsaftalen tillæg ud over de normale løn- og ansættelsesvilkår. Det er eks. Ø-sygeplejerske, rekruttering og fastholdelse.
Yderligere oplysninger kan fås hos projektleder Marianne Uggerhøj på +4521421029 eller sygeplejefaglig ansvarlig Lykke Winther på +4540499673
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Læsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Læsø Kommune, Doktorvejen 2, 9940 Læsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://laesoe.career.emply.com/ad/sygeplejersker-til-selvstyrende-team/2z0331/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908356