En stærk andenplads til Læsø

dato

Læsø har fået talt boligkvadratmeter og er sammen med andre danske øer attraktive hjem for personer der vil have plads.

Den nyeste analyse fra Boligforeningsweb viser hvor mange kvadratmeter hver indbygger har i sit hjem i gennemsnit. Og i 2024 viser tallene at Læsø ligger på en andenplads kun efter Ærø og Samsø, der har en fælles førsteplads.

Hver beboer på Læsø har i gennemsnit 73,8 kvadratmeter i deres hjem. Det betyder, at et samboende par har, hvad der hurtigt svarer til to lejligheder i en af Danmarks storbyer. Det er der flere som måske kan misunde. De fleste er helt sikkert rigtig glade for deres hjem, men vi har nok alle sammen oplevet at drømme om mere plads. Plads til et ekstra værelse. En større spisestue. Ønskerne for hvad mere plads kan bruges til favner bredt.

Men hvis du også i ny og næ drømmer om mere af plads i din bolig, så er Læsø måske ikke så tosset et bud på et hjem til dig. Ifølge en ny undersøgelse fra Boligforeningsweb og nyeste tal fra Danmarks Statistik, så er Læsø en af de kommuner i Danmark, hvor beboerne har allermest plads. Ja, faktisk kun overgået af Ærø og Samsø, der har et gennemsnit på 74,9 kvadratmeter pr. indbygger. Det giver altså Læsø en flot andenplads på listen over alle kommuner i Danmark.

— Jeg havde godt en anelse om, at det ikke ville være storbyerne, der løb med nogle af top-pladserne til denne top-10 liste. Jeg kan selv drømme om mere plads ind i mellem, og det har åbnet min egen horisont ved at sidde og lave denne undersøgelse, siger Oliver Lindebod, der er direktør i Boligforeningsweb.

Det hyggelige ø-samfund

Ud over at tilbyde masser af plads, byder Læsø også på et stærkt fællesskab og naturskønne omgivelser, som gør øen til et unikt sted at bo. Her lever man tæt på både naturen og hinanden, og der er en særlig ro, som mange søger. Med masser af plads til at udfolde sig både inde og ude, kan Læsø blive et oplagt valg for dem, der drømmer om et hjem med rummelighed, fællesskab og en pause fra storbyens travlhed. Overvej Læsø, hvis du længes efter luft under vingerne.

Læsø beviser med sine mange kvadratmeter per indbygger, at det ikke kun er storbyen, der kan tilbyde gode boligforhold. Om ikke andet fortjener denne dejlige ø et besøg.

Er du nysgerrig på hvilke andre kommuner der kom med på listen over mest plads i boligen? Så se hele toplisten med alle beskrivelserne her.

Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.